Ved Lise Baltzer, Senior Mindfulness Instuktør-træner, MA

“Du er ankommet. Du er hjemme”.
Hvad er mindfulness?
Mindfulness handler om at være til stede i det, der er. Mens det er.
Det handler ikke om at tømme hovedet, præstere ro – eller blive et bedre menneske. Idéen er enkel: Så længe du trækker vejret, er der allerede mere rigtigt end forkert ved dig!
Stress opstår ofte, når kroppen er ét sted, mens opmærksomheden allerede er et andet: Vi er på vej ud med skraldet – men sidder i tankerne allerede i sofaen igen. Vi lytter tilsyneladende – men er samtidig allerede i gang med at formulere vores eget svar. Stress påvirker nervesystemet negativt. Med mindfulness kan du slippe den negative påvirkning. Resultatet er mindre stress, bedre søvn, færre smerter samt et bedre og mere stabilt humør. Og det er i den grad evidensbaseret!
Med mindfulness øver vi os i at vende blidt tilbage til nuet.
I kroppen. I åndedrættet. I det, der faktisk sker.
Min tilgang til mindfulness
Jeg arbejder med mindfulness som en kropslig og erfaringsbaseret praksis – ikke som en metode, man skal mestre korrekt.
Her er der:
- Ingen krav om at kunne sidde stille på en bestemt måde
- Ingen præstation
- Ingen idealer om konstant ro
Vi arbejder med det, der allerede er til stede. Og med respekt for det tempo, kroppen faktisk har lige nu.
Jeg uddanner professionelle, så de selv kan instruere i mindfulness. Min uddannelse tager et år og er mentorbaseret. Derudover tilbyder jeg Drop-in Mindfulness for alle, der har lyst til at mærke de positive effekter af metoden. Og ugelange retreats for dem, der har mod på en virkelig dybderensning af krop og sjæl!
Faglig baggrund
Jeg er cand.pæd.pæd.psyk. og har arbejdet med mindfulness i mange år – som underviser, forfatter og formidler. Jeg var blandt de første, der introducerede mindfulness i Danmark i en pædagogisk og psykologisk kontekst.
Jeg har skrevet flere bøger om mindfulness, herunder Mindfulness – Stilhed i Storm, og har gennem årene uddannet og superviseret mange mindfulness-instruktører samt undervist hundredvis af kursister.
Min faglige forankring bygger på både praksis og fordybelse. Jeg har gennemført et intensivt, flerårigt mentorforløb hos Cindy Cooper med tilknytning til Bangor University, har deltaget i undervisning og træning med Jon Kabat-Zinn i Oxford samt i mindfulness-retreat med Dalai Lama.
Et sted at lande
Jeg tilbyder undervisning, forløb og drop-in mindfulness for mennesker, der har brug for et sted at lande – midt i det liv, de lever.
Her er du ikke bagud.
Du er allerede ankommet.
📞 Book din session: 31 78 86 80
✉️ mail@lisebaltzer.nu
Ro i krop og sjæl – på den evidensbaserede måde …!